Forsvarsbygg ønskede at tilbyde oplæring i Xpand som et digitalt undervisningsforløb med udgangspunkt i den eksisterende, traditionelle klasseundervisning.
Xpand er Forsvarsbyggs digitale datasystem til håndtering af forvaltning, drift og vedligehold af virksomhedens ejendomme, bygninger og anlæg. Oplæringen henvender sig til medarbejdere i Forsvarsbygg, som skal anvende Xpand som digitalt arbejdsredskab til registrering og sagsbehandling, som grundlag for fakturering samt til afslutning af planlagte, akutte og kundemeldte henvendelser. For at få adgang til systemet skal medarbejderne bestå denne digitale certificeringsoplæring.
Certificeringen blev opbygget som et samlet læringsforløb bestående af tre elementer: et teorikursus, et kursus i systemanvendelse og en afsluttende certificeringstest.
Teoridelen bestod af tekst, opgaver og illustrationer, mens systemdelen blev udviklet som interaktive lektioner, hvor deltagerne aktivt skulle udføre handlinger for at arbejde sig gennem kurset. Certificeringstesten fungerede som en afsluttende prøve med 36 spørgsmål, der skulle bestås for at opnå den samlede Xpand-certificering og få adgang til Xpands produktionsdatabase.
Den første fase af projektet tog udgangspunkt i desktopversionen af Xpand. Efterfølgende blev der udviklet en tilsvarende kursuspakke til Xpand Mobile, som er den mobile version af serviceordre modulet. Denne kursuspakke bestod af et introduktionsmodul med omfattende brug af animationer, efterfulgt af et modul med en række lektioner om sagsbehandling i Xpand via mobilgrænsefladen og afslutningsvis en certificeringseksamen.
Er du blevet nysgerrig på at høre mere om hvordan vi kan producere netop et kursus til din virksomhed?